I uge 12 havde vi besøg af 8 lærere og skoleledere fra tre forskellige skoler i Londonområdet Redbridge. Hellerup Skole slog atter dørene op for de engelske kolleger, som dermed oplevede en helt ny måde at tænke skole på, og en skole, hvor samspil mellem rum og læring er tænkt ind fra starten.
Besøget er et led i det internationale partnerskabsprogram, som Autens i samarbejde med Human Scale Education og i særdeleshed Mike Davies kører. Målet er at skabe partnerskaber mellem engelske og danske skole, så begge parter inspireres, undres og får mod og ideer til at styrke god praksis med eleverne i centrum.
Læs flere eksempler på Autens’s arbejde med skoleudvikling – eller få et indblik i englændernes besøg på Hellerup Skole i artiklen her:
På strømpesokker i læringsland
Man fanger det, så snart man træder indenfor; her færdes man på strømpesokker eller med overtræksfutter på. Det giver umiddelbart en følelse af ”hjemlighed” og afstedkommer overraskede smil og kommentarer hos vores engelske gæster. Klokken er 08.30 og skolen er fuld af børn i gang og på vej. ”Hej skoleinspektør” lyder en glad lille stemme – og Jørn veksler et par ord med en lille pige, inden han guider os videre rundt.
Skolen er bygget som et åbent atriumhus. Hjertet i bygningen er en stor hævet platform ”tingstedet”, hvor skolens elever og lærere kan samles til musik og fortællinger. Tingstedet er del af skolens store centrale trappe, som kan ses og tilgås fra alle tre etager, og hvorfra man altid kan orientere sig og få overblik. Nogle unge mennesker sidder på trappen og læser og et par af de mindre børn leger lavmælt på ”tingstedet” med en grøn dinosaur.
Skolen er inddelt i fire hjørner pr. etage. Hjørnerne er indrettet lidt forskelligt alt efter alderstrin og funktion. For de yngre elever er det traditionelle klasseværelse erstattet af 6-kantede ”kuber” indrettet helt enkelt med et blødt sæde langs kanten indeni. Her sidder eleverne tæt og trygt til en snak med deres lærer. Kuberne er grupperet omkring fælles ”hjemområder” med køkken, niveauforskudt gulv/miniscene, hyggekroge, arbejdsborde mv. Tavler og whiteboards er mobile og hentes efter behov. Alle elever har et eget skab, som kan låses af. Pc’er står frit tilgængelige i skolens åbne rum.
Rundt omkring sidder elever i mindre grupper og arbejder. Her er stor aktivitet og livlige diskussioner – men på en rolig facon. Ingen tumult og intet råberi. Flere af vores engelske gæster bemærker, at de er imponerede over, hvor selvstændigt og engageret børnene arbejder, og at det er fantastisk at bøger og Pc’er kan stå frit fremme uden at blive ødelagt. Det er tydeligt og dejligt, at eleverne føler ansvar for deres skole.
Vi stopper ved et opslag om en kommende projektuge. Eleverne kan her på tværs af alle klassetrin vælge sig ind i projektgrupper alt efter, hvilket tema, der har deres interesse. Mike Davis forklarer sine engelske kolleger, at dette er et eksempel på, hvordan skolen ind imellem bryder med og bevidst ”forstyrrer” sin daglige struktur for at skabe variation og inspirere til læring på nye måder og i nye konstellationer.
Lærernes hjørne er indrettet som en grøn oase med plads til både formelle møder og uformel kontakt. Her er både mødebord, sofagruppe, gyngesofa, liggestole og kondicykel med udsigt over vandet. Ikke dyrt og eksklusivt med rart og energigivende. Indretningen er bemærkelsesværdig og en lærer kommenterer (oversat): ”hvis en engelsk lærer satte sig i sådan en stol (liggestol) ville han blive betragtet som doven…”. Men sådan er det ikke her.
Vores engelske gæster stiller spørgsmål omkring lærerens rolle, teamarbejdet, skolens hierarkiske strukturer, evalueringsmetoder, belønningssystemer mv. og de diskuterer fordele og ulemper ved det danske system i forhold til det engelske. Det sætter tanker i gang at se alternative måder på, hvordan rum og læring kan spille sammen.
Hele bygningen rundt er der store vinduer og en skøn udsigt. Skolen ligger ud til både vand og trafik og Jørn bliver spurgt, om ikke det er lidt farligt, at skolens område ikke er hegnet ind? Risikerer børnene ikke at falde i vandet? Og jo, det gør de naturligvis… men det sker ikke. Eleverne ved, hvor grænsen går, og de lærer at tage vare på sig selv og hinanden. Det er del af den mere uformelle, sociale læring der foregår. Det ligger i vores kultur, at vi giver stor frihed og til gengæld forventer, at eleverne tager ansvar.
Rundvisningen er slut. Der er gang i diskussionerne: om strukturer, om læring – og om, hvordan rummet kan indgå som medspiller i læringsprocessen. Der er sat tanker i gang – og der synes at være mange sten at vende. Og det er netop eftermiddagens program, at diskutere og evaluere.
Nu – på med skoene og videre ud i verden…
