Roskilde: Håndværk & Designlokaler

June 11th, 2016  |  Tilbage til nyheder

 

Østervang photo rendered i Visualizer0003Autens har indledt et løbende samarbejde med Roskilde Kommune som kommunens rådgiver på fremtidens læringsmiljøer, som kommunen i disse år investerer mærkbart i som følge af skolereformen.

Autens skal rådgive og sparre om udviklingen af læringsmiljø på enkelte skoler og strategisk udvikling af læringsmiljøer for hele kommunen. Kommunen ønsker innovative læringsmiljøer, der afspejler den varierede læringstænkning og arbejdet med personaliseret og synlig læring, som er en del af reformen.

Som de første projekter har vi arbejdet med Lindebjergskolen og Østervangsskolen, hvor vi har udviklet designoplæg til helt nye håndværk- og designlokaler – også i samspil med billedkunst. I skrivende stund er det blevet til to spændende løsninger, hvor skaberlysten er sat i centrum. Tiden, hvor bordskånere og grydelapper bliver lavet i stribevis, er slut. Nu skal der leges med laserskærer, 3D printer og green screen. Idéer skal gøre til virkelighed og der skal være plads til forskellige projekter på samme tid. Nogen gang gad man godt at være barn igen!

Følg med her på siden og se de to løsninger, når vi kan præsentere dem offentligt.

 

SØG

->

SKOLEN SKABER VI SAMMEN!

Vi elsker udfordringer! Umulige situationer, hvor vi sammen løfter tingene til godt og bedre – på måder som den rette proces kan skabe en iderig, kreativ tilgang til.

Vi bruger krudt på forskning i læring, fysiske læringsmiljøer, hjerner, fremtid, IT & læring og meget mere. Vi har en anerkendende, åben tilgang – og lader denne tilgang gennemsyre de samarbejdsprocesser, som vi designer og faciliterer, og de projekter, vi leder.

Vi bygger på Teori U, på positiv psykologi – og på en brændende ambition om, at vi sammen forbedrer liv og læring for mennesker og dermed forbedrer menneskers livsmuligheder.

Teori U handler om at ”lede ud fra fremtiden, som den viser sig”. Vi er som organisationer i et konstant mixet felt af fortid-nutid-fremtid. Vi arbejder med jer for at finde vejen sammen ind i en ny fremtid, vi alle er medskabere af.