Når et læringscenter skal designes…

Har du nogensinde tænkt på, hvordan den måde vi indretter læringsrum på, er med til at påvirke vores adfærd i rummet? Rum spiller en vigtig rolle i at byde ind, understøtte eller nogle gange det helt modsatte, uden at vi altid er os bevidst om den usynlige hånd, der spiller med om bordet. Hvordan indretter man et rigtig godt læringscenter, hvor rummet bliver en aktiv medspiller? 

Vi dykker her ned i nogle af de tanker, man kan gøre sig, og metoder, man kan benytte. Målet i enhver designproces for læringsmiljøer er at ramme ”the sweet spot”, hvor miljøet engagerer, er nydelsesfuldt og danner ramme for meningsfulde aktiviteter set fra brugerens side – med andre ord når rummet bidrager til at bringe de mange forskellige brugere i flow. 

The big Why

Det første vigtige skridt er at stille skarpt på missionen: Hvad vil vi med vores læringscenter på netop vores skole? Hvilken forskel skal det gøre? Hvilke kompetencer og ressourcer knytter vi til, og hvilke synergier kan skabes? Og ikke mindst, hvad er behovene set fra forskellige brugergruppers side?

Lav prototyper sammen!

Det er vigtigt at få involveret centrale aktører og brugere fra starten af designprocessen. Her kan man få perspektiver på forskellige behov og afdække blinde vinkler, hvor netop et læringscenter måske kunne spille en endnu stærkere rolle. Arbejd gerne over flere workshops, hvor I på mindst én arbejder skabende og kreativt med hænderne – for sådan virker hjernen bedst. Så har I et godt grundlag til at skabe et første udkast til en indretningsplan, som brugerne så igen kan kommentere på, før man trykker på den grønne knap.   
I selve designfasen er det en god hjælp at tænke i følgende fire F’er; fællesskaber, funktioner, følelse og facilitering.

F for fællesskaber: Læringscenterets rolle på skolen

Første perspektiv handler om læringscenterets fysiske placering. Det gælder især, hvis man bygger ny skole eller bygger om. Har man allerede et fungerede læringscenter, der ligger, hvor det ligger, kan man alligevel have glæde af at gøre sig nogle tanker herom. Det handler om at se de sammenhænge og fællesskaber, læringscenteret indgår i på skolen, og hvor kan forskellige funktioner befrugte hinanden. Kunne der eksempelvis være et tæt samspil med håndværk og design med vægt på digitale værksteder? Skal læringscenteret være hjertet i skolen, hvor det også spiller en vigtig social rolle? Er læringscenteret overhovedet et selvstændigt fysisk sted?

Vi ser eksempler på alt fra større læringscentre til læringscentre integreret med andre funktioner eller distribueret lokalt, hvor bøger og andre læremidler fordeles i skolens hjemområder uden en selvstændig fysisk ramme om læringscentrets mange funktioner og tilbud.

F for funktioner: Hvad skal man kunne?

Næste skridt handler om at afdække læringscenterets funktioner. Det er eksempelvis bogsamlinger, fordybet læsning, oplæg for klasser, inspirerende og interaktive udstillinger, adgang til medier m.m. Tænk her også en masse i udsagnsord: Hvad skal man kunne her? Tænk også 5 år frem og få nye ideer i spil.

Således begynder forskellige zoner at træde frem. Nogle kan have brug for større eller mindre selvstændige rum, mens andre fungerer fint i et mere åbent miljø. Nogle zoner kan med fordel tænkes sammen i flerfunktionelle faciliteter. Tænk også i at skabe attraktive funktioner for både indskoling, mellemtrin og udskoling og ikke mindst kollegaerne i huset, som også gerne skulle have lyst at lægge vejen forbi. 

Når I placerer funktionerne, så tænk ”rum i rum”; steder, hvor man oplever sig fysisk afgrænset, om man er det eller ej. Det kan være ved planter, rumskabende belysning, vinkel-reoler og meget mere. Tænk det som et varieret læringslandskab med valgmuligheder i arbejdsformer og inventar. På den måde skabes der både er høje og lave steder, åbne som mere lukkede.

I de senere år ser vi flere og flere nye funktioner blive en del af læringscentre rundt om. Nogle bevæger sig sågar i retning af egentlige fablabs, hvor der inviteres til at kaste sig ud i eksperimenter med robottics, 3D print og meget mere. Det er også her, vi begynder at se ”next practice eksperimentarier”, hvor skolens medarbejdere og elever, med kyndig vejledning, kan prøve nye læringsformer af med helt andre typer indretninger, digitalt udstyr m.m.

F for følelse: Hvilke følelser vil vi gerne vække i brugerne?

Det tredje perspektiv ser på, hvordan det skal føles at komme ind. Hvordan skal det føles at opholde sig og arbejde der? Målet er at skabe hjernevenlige miljøer, hvor man føler sig velkommen, og hvor det er let at komme i flow og fokusere. Aktive zoner med bevægelse og samarbejde skal ligge godt i forhold til zoner, der har brug for ro. På den måde bliver den ene funktion ikke på bekostning af den anden. Arbejd også med lyset, så der er et varieret lux-landskab. Videre er muligheder for at sidde blødt og behageligt er et must. Tæpper i udvalgte områder eller skiftende gulvbelægninger kan også understøtte zoner. Ikke mindst kan vi med naturmaterialer og planter bidrage til en tryg stemning, da vi ganske enkelt reagerer hjernemæssigt positivt på natur – endda selvom det kun skulle være en fotostat. 

I forlængelse heraf må miljøer må også rigtig gerne fortælle historier. Børn og voksne må gerne træde ind i spændende universer, hvor nogle af de budskaber, man som læringscenter har på hjerte, kan blive til fysiske oplevelser. Hvordan kan man mærke det eventyrlige i at fordybe sig i en særlig bog? Hvordan kan man få helt kriblen i fingrene over et skriveværksted eller et digitalt spil, man udvikler? Her er det igen vigtigt at huske på de forskellige brugergrupper. Således at både mindre og større børn kan finde inspiration, frirum og føle samhørighed med miljøet.

F for facilitering: Hvad vil vi gerne invitere til?

Det sidste perspektiv zoomer helt ned på artefaktniveau, altså genstande, udsmykninger m.m. Her er det vigtige spørgsmål, hvad vi gerne vil facilitere, inspirere og nudge stedets brugere til at gøre. Facilitering kan være noget så simpelt som god, tydelig skiltning. Det er også her, vi byder ind med muligheder for at ”personalisere” sin oplevelse. Eksempelvis med hørebøffer, gulvpuder man kan ligge et godt sted, hoppebogstaver på vej ind, hemmelige luger med dagens bog, kreative opgaver lige til at sætte hænderne i osv. 

Man fristes til at tilføje et sidste F-ord, nemlig Fantasi. Jo stærkere den fysiske fortælling om jeres læringscenter står, jo stærkere virker det. Det vil sige, hvis det vel at mærke er en relevant fortælling for jeres brugere. Herudover må der rigtig gerne være sjove ideer, tossede indfald og ting, som brugerne har været med til at skabe for andre. På den måde tilvejebringer man at der er noget at komme for og noget at skrive hjem om!

Del:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Flere cases

Vil du høre mere?

Close Menu