Den 19. og 20.11.21 afholdt Lundtofte Skole pædagogisk weekend under overskriften:
Nysgerrighedens døgn!
Baggrunden var at skolen er under ombygning og efterfølgende vil fremstå nyrenoveret med nye pædagogiske muligheder; heriblandt et nyt kombibibliotek, klasseværelser med samlingstrappe samt stort aularum med scene og mulighed for fælles aktiviteter.
Formålet med dagene var at invitere nysgerrigheden ind i de fælles pædagogiske tanker og praksis ved blandt andet at møde andre praksisformer. Der var således oplæg om drama, projektbaseret læring og makerspace samt online møder med LIGER SCHOOL i Cambodia samt AGORA SCHOOL i Holland. Herigennem blev der skabt mulighed for refleksion over egen praksis i tilløbet til de nyrenoverede rammer.