Fremtidens Folkeskoler – Kokkedal Skole

Beskrivelse: 

Fredensborg Kommune investerer i disse år massivt i skoleområdet med flere planlagte projekter for kommunens folkeskoler. Målet er, at kommunens skoler indenfor en 12-årig periode fremstår med moderniserede og opdaterede faciliteter og indretning. I øvrigt med henblik på at give det bedst mulige grundlag for læring. Dermed forbedres elevernes muligheder på fremtidens arbejdsmarked, uddannelse og liv i det hele taget. Realiseringen af programmet Fremtidens Folkeskoler er begyndt i Kokkedal på Kokkedal Skole, der skal have et generelt løft til et bedre skolemiljø. De skal have rum til kreativitet i læringsprocesserne. Projektet begyndte i 2018 med en ide- og programmeringsfase og fastholdes videre med blandt andet en sammentænkning med Gymnastikkens Hus. 

Ansvarsområde: 

Autens har som bygherrerådgiver ageret projekt- og procesleder for udvikling af byggeprogram i samarbejde med Henning Larsen Arkitekter ifm. moderniseringen af Kokkedal Skole til aflevering primo 2019. Derudover har Autens ageret hovedansvarlig ifm. tilbudsgivning, udvikling og facilitering af brugerinddragende proces fra efteråret 2018. 

Byggeprogrammet er en sammenfatning og viderebearbejdning af input fra ledelse og medarbejdere, elever og andre interessenter. I perioden november 2018 til februar 2019 er en række workshops blevet afholdt med brugergrupper. Herunder hovedprojektets pejlemærker samt skolens eget værdisæt. Processen har sat fokus på skolens DNA og drømme for fremtidens praksis med et visionært afsæt, brugernes behov, ønsker og samarbejdsmuligheder internt såvel som med eksterne brugere af skolen. 

For at læse mere om fremtidens folkeskoler kan du gå på opdagelse i vores mange projekter her.

Del:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Flere cases

Vil du høre mere?

Close Menu