Ungestemmer, der rykker i Høje-Taastrup!

Så gik startskuddet for tre ungecamps om Campus for fremtidens ungeliv i Høje-Taastrup. Lise Lotte, Peter & Magdalene førte de første deltagere gennem en engagerende og kreativ samskabelsesproces i unge-højde, så unges stemmer kan formes og komme i spil. Ungecenteret i Høje-Taastrup Kommune vil skabe et lokalt campus for ungeliv med uddannelser og relevante ungemiljøer. Det er et spændende og ambitiøst projekt, som skal udvikles i partnerskab med lokale virksomheder og regionale uddannelsesinstitutioner. 

På første camp arbejdede vi med skønne elever fra FGU-skolen i Taastrup. Et veltilrettelagt procesdesign gav dem trygge muligheder for at komme i spil med deres oplevelser, tanker og idéer, som vi nu tager med videre.

Vi er super glade for at være en del af et så spændende og ambitiøst projekt. Vi glæder os til de næste to camps!

vi har også været her

Close Menu